Vaskemaskine viser fejl EFO / EF0 / EF3

Senest opdateret 30-11-2023 09:14

Problem

efo - ef0 - fejlkode - vaskemaskine

  • Vaskemaskine efo, ef0 fejlkode
  • Min vaskemaskine pumper ud hele tiden
  • Min vaskemaskine viser fejlmeddelelse EF0, EFo, EF3

Gælder

  • Frontbetjent vaskemaskine
  • Topbetjent vaskemaskine
  • Vaske-/tørremaskine

Løsning

Sådan gør du hvis vaskemaskinen viser EFO / EF0

  1. Tøm maskinens bundbakke for vand
    Tøj, der har sat sig fast mellem lugetætningen og glasset, kan gøre maskinen utæt og få vandet til at løbe ned fortil og ind i bundbakken på maskinen.
    Hvis der er vand i maskinens bund kan det være nødvendigt at tippe maskinen,så vandet kan løbe ud og maskinen kan startes igen.
    - Frakobl vand- og strømforsyningen og læg et håndklæde bag vaskemaskinen på gulvet.
    - Vip maskinen let bagover, så der er maksimalt 10–15 cm mellem gulvet og fodsparket foran.
  2. efo / ef0
    - Hold maskinen i positionen i 30–40 sekunder for at få vandet i bundbakken til at løbe ud på håndklædet.
    - Sænk maskinen på gulvet og slut den til igen.
    - Tjek vandforsyningen og afløbet.
    - Start et vaskeprogram og se om problemet er løst.
    Hvis fejlen opstår igen skal maskinen undersøges af en servicetekniker
  3. Rengør sæbeskuffen og bruseplade
    Rengør iht. brugsanvisningen, og start maskinen igen. Hvis sæbeskuffen eller brusepladen over skuffen er meget snavset eller tilkalket, kan vandet løbe ud og skabe problemet. Du kan hente din brugsanvisning her
  4. Kontrollér for utæthed i bunden – trevlefilter
    Fjern filteret, og rengør det iht. brugsanvisningen.
    Undersøg om filteret er beskadiget. Hvis filteret er intakt, skal du genmontere det, og stramme det godt med hånden.
    Hvis du har brug for et nyt filter kan du finde det i webshoppen her
  5. Tjek vandtilførselsslangen
    En eventuel utæthed i slangen kan få vandet til at flyde ind i maskinen ved siden af bagpanelet. Tjek derfor vandtilførselsslangens tilslutning til vandhane og maskine
  6. Kontroller lugebælgen
    Dette gøres ved, at du åbner døren og undersøger lugebælgen. Der må ikke være skader, revner eller huller i bælgen. Hvis lugebælgen er defekt, skal den udskiftes af en tekniker og maskinen må ikke anvendes før den er repareret.

  7. Brug mindre vaskemiddel
    Brug af for meget vaskemiddel kan skabe overdrevent meget skum.
    Sluk for maskinen og lad den stå et par timer, indtil skummet fortager sig, og prøv derefter at starte maskinen igen.
    Rens maskinen med Clean & Care. Plejemidlet der afkalker, affedter og renser vaskemaskinen. For maksimal udbytte bør det bruges 1 gang om måneden, eller efter hver 30 vaskecyklusser.
    Anbring hele indholdet af en pose i den tomme vaskemaskine og kør et 60 ° C program uden forvask
    Køb Clean & Care Plejemidlet i webshoppen her
    afkalkningsmiddel  - rensemiddel - EFO - EF0 - vaskemaskine
  8. Book en tekniker
    Hvis ovenstående ikke løste problemet, anbefaler vi at du booker besøg af en vores specialuddannede serviceteknikere.
    Du kan døgnet rundt nemt bestille et servicebesøg online, og selv vælge den ønskede dato for besøget.

Tip

  • Årsagen er ofte at tøj har været i klemme mellem lugetætningen og glasset ved fyldning og grunden til at vandet løber ned fortil på vaskemaskinen og ind i bundbakken eller ud på gulvet. Problemet kan også skyldes en utæthed indvendig i maskinen.
Find din brugsanvisning
Find din brugsanvisning

Få hjælp, find instruktioner og anden dokumentation til dit produkt.

Bestil en servicetekniker
Bestil en servicetekniker

Har du brug for hjælp med dit produkt? Så kan du booke en servicetekniker som er ekspert i netop dit AEG-produkt og få en professionel og effektiv reparation. Følg linket nedenfor for at registrere og booke dit produkt.

Reservedele og tilbehør
Reservedele og tilbehør

Find originale reservedele til dine AEG-produkter i vores webshop og få dem leveret til døren.