Sådan bruger du pyrolyse-funktionen i din AEG-ovn

Senest opdateret 24-04-2024 12:29

Person rengøring ovn med klud

Pyrolyse er en enkel og genial rengøringsfunktion, der forvandler eventuelle rester eller snavs i ovnrummet til aske, som derefter kan fjernes med en fugtig klud. Du finder denne funktion på udvalgte AEG ovnmodeller.

Hvad er pyrolyse rengøring, og hvorfor skal du bruge det?

Pyrolyse rengøring er et meget effektivt rengøringsprogram, der giver dig mulighed for blot at tørre snavs og aske væk, når rengøringscyklussen er afsluttet. Når funktionen aktiveres, varmes ovnen op til 500°C og omdanner snavs, fedt og madrester til aske, som nemt kan tørres væk, når ovnen er afkølet. Rengøringsprocessen tager mellem 1-3 timer, afhængig af hvilket rengøringsprogram du vælger. Pyrolyse rengøringsprogrammet kan bruges når som helst din ovn har brug for grundig rengøring.

Alle AEG-ovne med pyrolyse rengøring har indbyggede påmindelser, der fortæller dig, hvornår rengøring kræves for fortsat optimal ydeevne. Påmindelserne kan aktiveres og deaktiveres i indstillingsmenuen.

Sådan bruges pyrolyse-funktionen 

Før du starter pyrolyse rengøring

1. Hvis du har en dampovn med vandtank, skal den tømmes, hvis den indeholder vand. Se brugsanvisningen for at se, hvordan du gør dette.

2. Vent til ovnen er helt afkølet, fjern derefter tilbehør og aftagelige ovnribber.

3. Tør ovnrummet og det indvendige dørglas af med en blød klud.

Touchdisplay:

Ovnkontrolpanel med kommandohjul

Ovnkontrolpanel med berøringsknapper

1. Vælg RENGØRING i MENUEN

2. Vælg et af følgende rengøringsprogrammer:

  • Pyrolyse rengøring, Hurtig: let rengøring, 1 time
  • Pyrolyse rengøring, Normal: normal rengøring, 1 time 30 min.
  • Pyrolyse rengøring, Intensiv: grundig rengøring, 3 timer

3. Tryk på START

4. Når programmet er slut, vent til ovnen er kold og fjern alle rester med en fugtig klud

5. Indsæt tilbehør og aftagelige ovnribber igen

Drejekontrol:

Ovnkontrolpanel med drejeknapper

1. Vælg RENGØRING i MENUEN
2. Vælg indstillingen PYROCLEAN  . Symbolet begynder at blinke

3. Vælg rengøringsprogram:

  • Let rengøring, 1 time
  • Normal rengøring, 1 time 30 min.
  • Grundig rengøring, 3 timer

4. Tryk på OK for at begynde rengøringen

5. Når programmet er slut, vent til ovnen er kold og fjern alle rester med en fugtig klud

6. Indsæt tilbehør og aftagelige ovnribber igen

VIGTIGT!

  • Start ikke rengøringscyklussen, før lågen er helt lukket, og tilbehør og aftagelige ovnribber er blevet fjernet
  • Sørg for god ventilation under og efter pyrolyse ovnrengøring
  • Hold børn væk fra ovnen, mens pyrolyse rengøringsfunktion er i gang. Ovnen bliver meget varm, og varm luft lukkes ud fra de forreste køleventiler
  • Hold eventuelle kæledyr (især fugle) væk ovnen under og efter rengøring. Små dyr skal være i et godt ventileret område mens rengöringen er i gang. Nogle fugle og krybdyr kan reagere meget stærkt på dampene. Små dyr kan også reagere under pyrolyse på grund af lokale temperaturudsving
  • I vores ovne er dampene fra pyrolysen sikre for mennesker, herunder børn og personer med svækket helbred.
  • Hvis der er andre apparater installeret i samme skab, må de ikke bruges samtidig med pyrolyse rengøringsfunktionen, da dette kan forårsage skade på ovnen
  • Under rengøringscyklussen er ovndøren låst af sikkerhedsmæssige årsager, og lampen er slukket




For mere information om din specifikke ovnmodel, se brugsanvisningen. Find din brugsanvisning her.

Det er en fornøjelse at lave mad i en ren ovn. Lær mere om andre rengøringsprogrammer og manuel rengøring her.

Registrer dine produkter
Registrer dine produkter

Registrer dine produkter i MyAEG, så har du al information samlet ét sted.

Find din brugsanvisning
Find din brugsanvisning

Få hjælp, find instruktioner og anden dokumentation til dit produkt.

Reservedele og tilbehør
Reservedele og tilbehør

Find originale reservedele til dine AEG-produkter i vores webshop og få dem leveret til døren.