AEG-appen hjælper dig med at skabe lækre måltider. Få en bedre oplevelse når du er i køkkenet med alle de smarte funktioner og opdag fordelene ved at overvåge din madlavning. Udvid dit repertoire og få inspiration af de medfølgende opskrifter og vejledninger. Lær, hvordan du udnytter din smarte ovns funktioner så det bliver nemmere at lave mad.
Sådan kommer du i gang med AEG-appen
Det skal du bruge:
1. Du skal sikre dig, at du har installeret AEG-appen på din smartphone og har tilsluttet din ovn til den. Hvis du ikke allerede har tilsluttet din ovn, start med at gøre det
2. Sørg for, at din ovn er tilsluttet Wi-Fi
3. Aktiver fjernbetjening (tillad fjernbetjening): Fjernbetjening skal være aktiveret, for at mange af appens funktioner kan fungere – enhver funktion, hvor appen styrer eller ændrer ovnindstillinger. Fjernbetjening indikeres hermed . På visse ovne kan du bare klikke på dette ikon for at aktivere fjernbetjening. På andre aktiverer du det i menuen under SETTINGS > CONNECTIONS eller SETTINGS > REMOTE OPERATIONS
Sikkerhedsbemærkning: Af sikkerhedsmæssige årsager slukker fjernbetjening automatisk efter et vist stykke tid, og du skal muligvis genaktivere den, inden du begynder at lave mad.
Oversigt over nyttige funktioner i AEG-appen
Bemærk at dette er en generel oversigt over forskellige funktioner. Din ovns funktioner afhænger af hvilken model du har. Yderligere funktioner kan også være tilgængelige i appen.
Kom godt i gang
Fjernovervågning – lader sig styre ovnen i appen, når du laver mad. Du kan tjekke ovnens indstillinger og se resterende tid på indstillede timere.
Kamera (CookView) – lader dig visuelt overvåge forløbet af din madlavning på afstand via ovnens kamera. Lær mere om CookView.
Fjernbetjening – hvis fjernbetjeningen er aktiveret, kan du starte, stoppe eller ændre dine ovnindstillinger direkte fra appen. Du skal blot vælge din ovn i appen for at få adgang til de tilgængelige kontroller.
Dette giver dig mulighed for at styre en nødvendig temperaturændring halvvejs i din tilberedningstid, eller aktivere grillfunktionen til at brune din ret til sidst, uden at du behøver at gå hen til ovnen.
Notifikationer – du kan få relevante notifikationer fra din smarte ovn direkte i appen, såsom for ovntimeren, hvis der opstår en fejl, mens du laver mad, eller hvis det er tid til at rengøre ovnen. Hvis du laver mad med damp, og ovnen løber tør for vand undervejs, får du besked i appen.
Administrer dine notifikationsindstillinger i notifikationsmenuen, når du har åbnet din ovn i appen.
My Cookbook – gem dine egne opskrifter i appen, inklusive tilberedningsprogram, tid og temperatur. Disse indstillinger kan også sendes direkte til ovnen, når du vil tilberede din opskrift. Du kan finde My Cookbook i en af menuerne i appen.
Flere funktioner
AssistedCooking – er der en ret du gerne vil lave, men ved du ikke hvilke ovnindstillinger du skal bruge? AssistedCooking-funktionen giver dig de perfekte indstillinger og trin-for-trin-vejledninger til, hvad du vil lave mad, så du kan opnå de resultater, du ønsker. Du kan finde AssistedCooking i en af appens menuer. Lær mere om AssistedCooking.
Stemmestyring – nu bliver din smarte ovn virkelig intelligent. Du kan aktivere stemmestyring for at styre din ovn ved kun at bruge din stemme, så du har hænderne fri til andre opgaver. Se under menuen Partnerships kan du udforske hvilke systemer vi understøtter, og komme i gang.
For mere information om din specifikke ovnmodel, se brugervejledningen. Du kan finde din brugsanvisning her.