Der løber vand ud på køkkengulvet når jeg bruger ovn

Senest opdateret 10-01-2020 07:18

Problem

  • Der løber vand ud på køkkengulvet når jeg bruger min ovn 
  • Der drypper vand ud under ovnlågen
  • Der dannes meget kondensvand i min ovn
  • Der løber vand ned af ovnlågen når jeg steger i ovnen.
  • Der dannes meget kondens-vand, det løber ned af ovnlågen og ud på gulvet ved stegning

Gælder

  • Integreret/indbygningsovn
  • Fritstående komfur

Løsning

  1. Undgå at bruge for meget vand.
    Ved brug af den store bradepande og for meget vand ved stegning af en lille steg, vil vandoverfalden blive for stor. Vandet fordamper for hurtigt og stegen steger tør.
    Brug en lille bradepande eller et ovnfast fad, som passer til stegen eller placér stegen på risten og sæt et fad i stegens størrelse i bradepanden under stegen til opsamling af stegesky Tilsæt intet eller meget lidt vand; max 2-4 dl. Tilsæt ikke mere vand under stegningen.
     
  2. Brug over-undervarme i stedet for varmluft funktion.
    Ved brug af varmluft til stegning vil der ske en større fordampning
    Den varme cirkulerende luft giver større dampudvikling i ovnrummet. Ved tilberedning på varmluft vil der også være mere udtørring af maden
    Ved retter, som afgiver meget fugtighed anbefales det at anvende over-undervarme
     
  3. Stegning i moderne el-ovn
    I mange opskrifter er angivet, at man skal komme vand i bradepanden ved stegning, ligesom der i nogle tilfælde er angivet stegning/bagning i vandbad. Dette kan imidlertid skabe en del problemer i moderne el-ovne.

    Brug af vand i ovnen stammer fra de oprindelige ovnes tid - fra den tid, da ovnene ikke var termostatregulerede. Man kunne da ved hjælp af vanddampe begrænse og fordele temperaturen. Man kunne, dels ved at hælde rigeligt vand i bradepanden, og dels ved jævnligt at overhælde stegen med vand/stegesky, begrænse fordampningen fra selve stegen, og dermed forhindre, at den blev branket.

    Det var således ikke for at vandet/stegeskyen skulle trænge ind i stegen og gøre den mere saftig og give mere smag, at man skulle overhælde stegen "undervejs ". Væsken kan ikke trænge ind i en steg hvorfra der samtidig sker en fordampning. Det var alene for at bruge det fordampede vand som en slags termostat.

    Dengang var der ikke noget i ovnen, som kunne tage skade af denne kraftige dampudvikling, og der var ingen HFI-relæer, som kunne påvirkes af fugten. Ovnlågen var som regel ikke særlig tætsluttende, så vanddampene havde rig mulighed for at slippe ud af ovnen.

    Uheldigvis er vanen med at bruge vand i ovnen ofte gået i arv frem til i dag, hvor produktudviklingen har gjort dette aldeles unødvendigt, og endog yderst uhensigtsmæssigt.

    Der er sket en utrolig udvikling indenfor ovne/komfurer i de seneste år, dels for at lette forbrugeren, og dels af energisparehensyn, og det er nødvendigt at tilpasse sin madlavning til denne udvikling.

    Moderne ovne har en meget fin termostatregulering, og er samtidig meget tætte. Dette betyder bl.a. at temperaturen er meget stabil. Men da fordampet vand danner tryk, vil vanddampene, netop fordi ovnene er så tætte, ofte søge ud helt utilsigtede steder og ovnen virke som en trykkoger.

    Man vil da kunne opleve, at de fedtmættede vanddampe søger ud ved ovnlågen, hvor de fortættes på f.eks. køkkenelementer, og drypper ned på gulvet. Man vil også kunne opleve, at dampene søger opunder bordpladen og ind i det elektriske system. Dette kan i værste fald medføre HFI udfald.

    Specielt varmluft ovne udsættes for fugtproblemer, idet der her blæses varm luft henover den vandfyldte bradepande/fad, hvilket skaber en endnu stører fordampning. Vand i ovnen bør derfor begrænses til et minimum. 1-2 dl. er rigeligt til at undgå, at stegeskyen branker. Samtidig bør man være opmærksom på stege temperaturen. Den ideelle stegetemperatur i almindelige ovne er 200 grader. I varmluftovne skal man generelt sænke temperaturen til 150-165 gr. Ved at begrænse vandforbruget. Og ved at være opmærksom på temperaturen opnår De således en væsentlig energibesparelse. Der bruges lige så meget energi til at fordampe 1/2 liter vand, som til at opvarme tre liter vand til kogepunktet. Disse 1-2 dl. vand er den mængde, som maximalt kan anbefales, hvis man samtidig vil undgå fornævnte problemer.

    En steg bør enten anbringes på en rist over et ovnfast fad, på nogenlunde samme størrelse som stegen. Dette sikrer en minimal fordampning fra stegeskyen, samt det lavest mulige energiforbrug. Man skal dog være opmærksom på, at kanten af fadet skal være så højt, at det kan rumme stegeskyen og evt. afsmeltet fedt. Stegeskyen vil efter stegning, efter denne metode ikke være stort anderledes end ved stegning med vand. Skyen vil måske være en anelse mere koncentreret. Stegeskyen er derfor meget velegnet til sauce.

  4. Hvis ovenstående ikke løste problemet, anbefaler vi at du booker besøg af en vores specialuddannede serviceteknikere.
    Du kan døgnet rundt nemt bestille et servicebesøg online, og selv vælge den ønskede dato for besøget.

Bestil en servicetekniker
Bestil en servicetekniker

Har du brug for hjælp med dit produkt? Så kan du booke en servicetekniker som er ekspert i netop dit AEG-produkt og få en professionel og effektiv reparation. Følg linket nedenfor for at registrere og booke dit produkt.