Køleskab køler for meget

Senest opdateret 06-05-2024 14:07

Problem

  • Temperaturen i køleskab er for lav - køler for meget
  • Mit køleskab køler for meget, der er for koldt i køleskabet
  • Temperatur er for lav i køleskabet
  • Det fryser, frost i køleskabet
  • Fryser i køleskab

Gælder

  • Køleskab
  • Køleskab indbygget

Løsning

  1. Kontroller at skabet køler korrekt ved at stille et glas vand i midten af køleskabet og midt på hylden natten over. Du kan derefter med et termometer måle køleskabets temperatur i glasset med vand.. Hvis temperaturen ligger mellem 4 °C til 5 °C, så fungerer skabet korrekt. Hvis temperaturen ikke er som du ønsker, kan du prøve at justerer termostaten og måle igen næste dag. Der skal måles temperatur med et egnet termometer. Det er kernetemperaturen i madvarerne der er vigtig og ikke lufttemperatur i skabet ,da den vil svinge i hvert køleforløb (mellem start og stop af kølekompressoren). Bemærk venligst også at der på billige termometre kan forekomme misvisninger på plus/minus 1- 2 grader (måske mere)
    Reguler temperaturen ved at dreje på temperaturknappen eller via betjeningspanelet.

  2. Slå indkøbstilstand / Shopping funktion fra. Se evt. i din brugsanvisning her om dit skab har denne funktion og hvordan du slår den fra.

  3. Kontroller at blæseren i skabet er slået til og køre. (hvis dit skab er med blæser) Du kan kontrollere blæseren ved at lukke døren et minut og åbne den igen. I et øjeblink efter døren åbnes kan du høre om blæsren køre og langsomt stopper.

  4. Sørg for at skuffer er lukket helt i / skubbet helt ind.

  5. Hvis køleskabet har et låg / spjæld til cirkulation af kold luft, der kan åbnes og lukkes, kan du lukke det. Låget er normalt anbragt over skufferne eller ved bagvæggen bag skufferne.

  6. Undgå at madvarer berører bagvæggen i skabet. Flyt genstande, der rører bagvæggen, for at undgå vand eller is på hylden. Bagvæggen vil fryse til ved køling, og isen bliver til vand ved automatisk afrimning. Hvis genstande rører bagvæggen, vil vandet ved afrimning løbe ud på hylden i stedet for, at løbe ned i afløbskanalen.
    Eksempel på et glas der har været placeret for tæt på bagpladen:
  7. Hvis der er isklump eller meget is på bagvæggen i køleskabet, kan problemet løses ved at afrime skabet og tænde det igen.

  8. Hvis ovenstående ikke løste problemet, anbefaler vi at du booker besøg af en vores specialuddannede serviceteknikere.
    Du kan døgnet rundt nemt bestille et servicebesøg online, og selv vælge den ønskede dato for besøget.
    Husk altid, at hvis du planlægger et  besøg af en tekniker, skal kunden mindst 12 timer før besøget placere 4 glas vand i køleskabet. Vandglassene placeres midt på øverste, midterste og  nederste hylde i køleskabet samt i grønsagsskuffen. Teknikeren vil ved besøget kontrollere skabet, ved at måle temperaturen i vandet.

Tip

  • Bemærk at f.eks. agurker har længst holdbarhed hvis de opbevares i en temperatur mellem +8 -+12 grader og tomater +12 -+16 grader (udenfor køleskab) Hvis agurk og tomat placeres koldt vil holdbarheden forkortes drastisk og det vil se ud som om de har fået frost. Agurk kan med fordel pakkes ind i sølvpapir for at undgå dette. Normal temperatur i grøntsagsskuffer er mellem +1 - +6 grader.

    Eksempel på god placering af madvarer i køleskab:


  • Det koldeste sted i køleskabet er almindeligvis på den nederste hylde lige under kølepladen omkring afløbet i bagvæggen. Indtil begyndelsen af halvfemserne sad en U-formet køleplade normalt i toppen af køleskabet og nogle centimeter ned i skabet. Dette sikrede en god (lav) temperatur på øverste hylde. Den kolde luft falder ned, men varmeindtrængningen gennem vægge og dør opvarmer luften på vej ned. Det betød, at den koldeste hylde sad højt oppe i skabet og temperaturen var højere jo længere ned i skabet man kom. Ved at sætte en skillevæg ind i midten af kabinettet, forhindredes den kolde luft i at falde ned og temperaturen under skillevæggen var forholdsvis høj. Mælken blev opbevaret på den øverste hylde, da der var koldest. Jagten på lavt strømforbrug har gjort at kølepladen normalt er placeret i bagvæggen fra toppen og ned. I nogle modeller går kølepladen næsten helt ned til grøntsags skuffen. Dette betyder, at det koldeste punkt i skabet blev flyttet nedad. I dag er temperaturfordelingen vendt på hovedet i forhold til for 10 år siden. Mælken skal nu placeres nederst i skabet. Varerne som skal være lidt varmere kan med fordel placeres højere op i skabet. Hvis du gør, hvad du gjorde i det "gamle" køleskab og sætter mælken på den øverste hylde kan du sandsynligvis justere termostatens indstilling, så temperaturen på mælken er god, men derefter kan du opleve, at der længere nede i køleskabet bliver frostgrader. Forskellen mellem den varmeste og koldeste hylde er i nogle modeller op til 8 grader. Flyt de varer, der kræver lav temperatur til de koldeste hylder og varerne op, som kan opbevares ved varmere temperatur.

Bestil en servicetekniker
Bestil en servicetekniker

Har du brug for hjælp med dit produkt? Så kan du booke en servicetekniker som er ekspert i netop dit AEG-produkt og få en professionel og effektiv reparation. Følg linket nedenfor for at registrere og booke dit produkt.

Reservedele og tilbehør
Reservedele og tilbehør

Find originale reservedele til dine AEG-produkter i vores webshop og få dem leveret til døren.