Sådan bruger du damprensningsfunktionen på din AEG dampovn

Senest opdateret 03-08-2023 13:47

Damprensning i aktion i ovn

Steam Cleaning er en selvrensende funktion på din AEG dampovn. Ovnen bliver effektivt ren uden at du behøver at gøre andet end at køre programmet regelmæssigt.

De forskellige ovnmodeller har forskellige selvrensefunktioner. Kig i brugsanvisningen for at finde ud af, hvilke funktioner du skal bruge for at gøre rengøringen af din ovn lettere.

Hvad er Steam Cleaning, og hvorfor skal du bruge det?

Steam Cleaning er en selvrensende funktion, der findes på alle vores dampovne. Dampen blødgør fedt- og madrester, hvilket gør det nemmere at rengøre ovnen. Der er to forskellige damprensningsprogrammer, vælg mellem let eller grundig rengøring efter behov.

Regelmæssig damprensning er en glimrende måde at vedligeholde din ovn på, da det bliver meget lettere at holde ovnen ren. Derudover er damprengøring skånsom for miljøet, da det bruger betydeligt mindre energi end andre rengøringsprogrammer. Dette skyldes, at damprensningscyklussen ikke behøver at køre på ekstrem høj varme i længere tid.

Alle AEG-ovne med damprensning har indbyggede påmindelser for at fortælle dig, hvornår rengøring er nødvendig for fortsat optimal ydeevne. Påmindelserne kan aktiveres og deaktiveres i indstillingsmenuen.


Sådan bruger du damprensningsfunktionen

Inden du starter rengøringsprogrammet

1. Sørg for, at ovnen er kold

2. Fjern alt tilbehør og aftagelige ovnribber

Tænd for damprensningsprogrammet

1. Fyld vandtanken til det maksimale niveau

2. Vælg CLEANING i menuen

3. Vælg mellem STEAM CLEANING og STEAM CLEANING PLUS

  • Steam Cleaning: 30 min. let rengøring
  • Steam Cleaning Plus: 75 min. normal rengøring – spray ovnrummet med et rengøringsmiddel før start. Vi anbefaler at bruge vores rengøringsspray til ovn og mikroovn


4. Følg instruktionerne på displayet for at starte programmet. Hvis ovnen begynder at bippe, mens programmet kører, skal du fylde vandbeholderen op igen

5. Signalet lyder, når rengøringscyklussen er afsluttet

Når damprensningsprogrammet er afsluttet

1. Sluk for ovnen

2. Når ovnen er afkølet, skal du tørre ovnrummet med en blød klud og sætte ovnribber og tilbehør tilbage

3. Tøm det resterende vand fra vandskuffen

4. Lad ovndøren stå åben, og vent, indtil ovnrummet er helt tørt

VIGTIGT!

  • Lad ovnen køle helt af, inden du starter programmet. Hvis ovnen er varm, virker dampen ikke så hurtigt
  • Lampen er slukket, mens denne funktion er i drift


For mere information om din specifikke ovnmodel, se brugsanvisningen. Du kan finde din brugsanvisning her

Nu hvor du har lært alt, hvad der er at vide om damprensningsfunktionen, vil du måske lære mere om at holde din ovn ren. Her kan du få et overblik over rengøring og vedligeholdelse af din ovn.

Registrer dine produkter
Registrer dine produkter

Registrer dine produkter i MyAEG, så har du al information samlet ét sted.

Find din brugsanvisning
Find din brugsanvisning

Få hjælp, find instruktioner og anden dokumentation til dit produkt.